Individuel skriveøvelse

Med udgangspunkt i Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer kap. 7, side 110-129 har vi fået til opgave at gøre rede for:

-          Den tværkulturelle forståelse af kultur

-          Den transkulturelle forståelse af kultur

-          Begreberne forforståelse og redundans samt hvordan man i teksten kan ændre sit perspektiv

Den tværkulturelle forståelse af kultur:

En tværkulturel forståelse af kultur tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener inden for forskellige, afgrænsede kulturer. Det vil sige, at den tværkulturelle model lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder. Man skal dog ikke anvende modellen ureflekteret, da der så er en fare for, at den ender med stereotype forestillinger.

Man kan altså i en direkte sammenligning mellem fx ungdomslivet i en moderne kultur og ungdomslivet i en traditionel kultur bruge den tværkulturelle model til at få en form for overblik. Man kan så videre bruge modellen til at lave sammenlignende analyser af de unges adfærd og derved giver modellen en form for viden. Man kan ikke ud fra modellen forholde sig til, hvem der bestemmer en given kultur som kultur. Man kan kun bruge modellen så længe at der er general enighed om hvad der afgrænser kultur som kultur. Faren ved den tværkulturelle model er at man ender med, at vurdere andre folk og kulturer på baggrund af forhold der gælder i ens egen kultur, hvilket vil sige at man lægger afstand til al den kultur der ikke er lige så god som ens egen. ”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres”(side 112 linje 1)

Den transkulturelle forståelse af kultur:

Den transkulturel forståelse af kultur betyder at se på kultur gennem kultur. Udgangspunktet i den transkulturelle model er, at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker. Hver gang at der sker sådan et møde udveksles og skabes der kultur, hvilket gør kultur til en dynamisk proces. Den der betragter kultur er således kulturbærer og må forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur. En objektiv måde at forholde sig til kulturmødet er en forestilling der rummer en fare for fejlfortolkninger og for at undgå dette, må den der betragter kultur have et dobbeltblik, der både kan vendes indad og udad.

Man kan illustrere den transkuturelle model på den måde:

Modellen skal forstås således at der i ethvert møde mellem to mennesker er forskellige faktorer i spil. Den er et meta-begreb for kultur der peger på hvordan enkelte kulturer udpeges, beskrives og afgrænses. Det er ikke kulturerne som sådan der er i fokus, men deres samspil og den sammenhæng de optræder i.

Begreberne forforståelse og redundans:

Hanne Hede Jørgensen henviser i sin tekst til antropolog og biolog Gregory Bateson, som der mener at forforståelse er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Dette kan forstås således at en forudsætning for enhver forståelse er at man besidder en forforståelse for det som man ønsker at forstå. Hanne Hede Jørgensen inddrager i teksten pædagogseminariet for at forklare forforståelse. De danske studerende går automatisk ned i børnehøjde når de taler med børn, da denne adfærd er blevet gjort til en del af deres personlighed gennem livets erfaringer med pædagoger. Men i brobygningsklassen må de bagvedliggende værdi for dette trækkes frem til forklaring og diskussion for at opnå forforståelsen.

Ifølge Gregory Bateson er det også forforståelserne der muliggør det han kalder redundans. Redundans henviser til det forhold at mennesker overhovedet kan forstå hvad hinanden snakker om uden at enhver detalje i kommunikationen er helt åbenlys.  Dette betyder at selvom der udelades noget fra et udsagn, så vil modtageren kunne gætte det udeladte i og med at referencerammen er den samme.

Hvordan kan man ifølge teksten ændre sit perspektiv:

For at forstå helheden af en kultur bliver man nødt til at ændre perspektiv, da det fremmer forståelsen af helheden. Man må altså hele tiden flytte sig og holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet.

Hanne Hede Jørgensen har lavet en kulturanalysemodel, der er inspireret af Edgar H. Schein og den ser således ud:

Analysemodellen kan bruges som et redskab til at trænge ned under overfladens kulturelle manifestationer.

Litteratur:

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, Systime A/S, 2004.