Pædagogstuderende på VIA University College

tirsdag den 2. oktober 2012

Beøg hos Elmelund's afdeling STU i skoven :-)

Idag har min bloggruppe og jeg været ude og besøge Elmelund's afdeling Thy STU, som holder til ude i skoven i nationalpark Thy.
Jeg skal da lige love for at de fysiske rammer er helt i top derude. De fik overdraget en gammel skovløber ejendom derude i sommeren 2011. Dengang var alt total tilgroet og de har derfor allesammen været med til at få stedet til at se ud, som det gør idag. De har som sagt huset derude og så har de et værksted ved siden af. De håber at kunne få lov til at udvide med endnu et værksted, således at de har mere plads til at arbejde inde når vejret er for dårligt.

 Stedet ligger utrolig idylisk og der er ingen uro derude, hvilket er med til, at der er ingen stress eller uro.
Man starter hver dag med en gåtur for dem, som har lyst og overskud, mens de andre begynder med arbejdet.
Der bliver lavet masser af ting derude. Det er lige fra at snitte i træ, fælde og kløve træer til egen produktion af honning.
Pædagogerne arbejder ud fra 3 vigtige elementer. Det er først og fremmeste utrolig vigtigt at det sociale samvær fungere. Det være sig både brugerne imellem, men forholdet mellem pædagogerne og brugerne. Dernæst kommer det faglige, og til sidst handler det om erhversafklaring, hvor der skal findes ud af om brugerne er klar til at komme videre ud i noget "rigtig" praktik på en almindelig arbejdsplads.
De arbejder ud fra, at har man det godt, så lærer man også mere.
Både i skoven, men også på Kvisten i Thisted, hvor de unge bor 10 sammen arbejder pædagogerne ud fra princippet "hjælp til selvhjælp". Det vil sige at pædagogerne ikke giver de unge svarene på deres spørgsmål, men derimod vejleder og hjælper dem til selv, at klare de ting og udfordringere, som hverdagen gir.
For at være pædagog hos Elmelund skal man være meget nede på jorden og tage tingene, som de kommer. Vi fik fortalt, at nogen dage blev der lavet meget og nogen dage blev der lavet ingenting. Og det var bare noget, man måtte acceptere som pædagog. Der er ikke to dage som er ens.
Man skal som pædagog heller ikke give de unge svarene, når de har nogle spørgsmål. Man skal istedet for hjælpe og vejlede den unge, således at de lærer at klare tingene selv.

Jeg må sige, at det var et utrolig spændende besøg for mit vedkommende. Jeg føler virkelig at jeg fik indblik i, hvordan det er at være sådan et sted som bruger, men helt sikkert også som pædagog.

1 kommentar:

  1. det er fanme flot skrevet og det mener jeg da helt seriøst super flot mester hilsen en af de unge fra elmelund

    SvarSlet