Mediepanik

Vi skal idag diskutere emnet Mediepanik.

Jeg vil starte med at fortælle, hvem jeg mener er de faste deltagere i diskussionen om mediepanik.
Jeg synes at følgende er faste deltagere:
                            

• Journalisterne
• Dagspressen
• Politikere
• Faste samfunds debattører
• Forældre
• lærere
• pædagoger

Eksempler på dette kunne f.eks. være diskussionerne om Arto udbredelses blandt ungdommen. Men man kan også finde utrolig mange meningere om facebook. Man kan læse om facebook på følgende link: http://www.comon.dk/art/139434/facebook-moeder-kritiske-blikke-fra-hele-norden
Men også Arto har fået folk op af stolene. Se eksempel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/03/09/071716.htm

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde??

Den almindelige mening kommer fra den almindelige dansker mens den faglige opfattelse kommer fra forskning og undersøgelser.
Den almindelige opfattelse kunne være at børn og unge dyrker for lidt motion og bliver a sociale, hvis de bruger digitale medier for meget. Den faglige opfattelse bygger på undersøgelser og kunne f. eks. pege på at unge med i-pads også får sig rørt gennem de forskellige aktive apps, der findes.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

Undervisning med Mette den 11-10-12

Idag har vi gennemgået Kulturfortællinger - Fortalt med mange stemmer. Vi gennemgik bl.a. vores individuelle skriftlige opgaver og fik respons tilbage.
Vi udfyldte også et utrolig mærkeligt spørgeskema om vores Hjemstavn.
Derefter havde vi gruppearbejde, hvor hver gruppe fik en lille opgave som skulle fremlægges.

Individuel skriveøvelse

Med udgangspunkt i Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer kap. 7, side 110-129 har vi fået til opgave at gøre rede for:

-          Den tværkulturelle forståelse af kultur

-          Den transkulturelle forståelse af kultur

-          Begreberne forforståelse og redundans samt hvordan man i teksten kan ændre sit perspektiv

Den tværkulturelle forståelse af kultur:

En tværkulturel forståelse af kultur tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener inden for forskellige, afgrænsede kulturer. Det vil sige, at den tværkulturelle model lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder. Man skal dog ikke anvende modellen ureflekteret, da der så er en fare for, at den ender med stereotype forestillinger.

Man kan altså i en direkte sammenligning mellem fx ungdomslivet i en moderne kultur og ungdomslivet i en traditionel kultur bruge den tværkulturelle model til at få en form for overblik. Man kan så videre bruge modellen til at lave sammenlignende analyser af de unges adfærd og derved giver modellen en form for viden. Man kan ikke ud fra modellen forholde sig til, hvem der bestemmer en given kultur som kultur. Man kan kun bruge modellen så længe at der er general enighed om hvad der afgrænser kultur som kultur. Faren ved den tværkulturelle model er at man ender med, at vurdere andre folk og kulturer på baggrund af forhold der gælder i ens egen kultur, hvilket vil sige at man lægger afstand til al den kultur der ikke er lige så god som ens egen. ”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres”(side 112 linje 1)

Den transkulturelle forståelse af kultur:

Den transkulturel forståelse af kultur betyder at se på kultur gennem kultur. Udgangspunktet i den transkulturelle model er, at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker. Hver gang at der sker sådan et møde udveksles og skabes der kultur, hvilket gør kultur til en dynamisk proces. Den der betragter kultur er således kulturbærer og må forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur. En objektiv måde at forholde sig til kulturmødet er en forestilling der rummer en fare for fejlfortolkninger og for at undgå dette, må den der betragter kultur have et dobbeltblik, der både kan vendes indad og udad.

Man kan illustrere den transkuturelle model på den måde:

Modellen skal forstås således at der i ethvert møde mellem to mennesker er forskellige faktorer i spil. Den er et meta-begreb for kultur der peger på hvordan enkelte kulturer udpeges, beskrives og afgrænses. Det er ikke kulturerne som sådan der er i fokus, men deres samspil og den sammenhæng de optræder i.

Begreberne forforståelse og redundans:

Hanne Hede Jørgensen henviser i sin tekst til antropolog og biolog Gregory Bateson, som der mener at forforståelse er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Dette kan forstås således at en forudsætning for enhver forståelse er at man besidder en forforståelse for det som man ønsker at forstå. Hanne Hede Jørgensen inddrager i teksten pædagogseminariet for at forklare forforståelse. De danske studerende går automatisk ned i børnehøjde når de taler med børn, da denne adfærd er blevet gjort til en del af deres personlighed gennem livets erfaringer med pædagoger. Men i brobygningsklassen må de bagvedliggende værdi for dette trækkes frem til forklaring og diskussion for at opnå forforståelsen.

Ifølge Gregory Bateson er det også forforståelserne der muliggør det han kalder redundans. Redundans henviser til det forhold at mennesker overhovedet kan forstå hvad hinanden snakker om uden at enhver detalje i kommunikationen er helt åbenlys.  Dette betyder at selvom der udelades noget fra et udsagn, så vil modtageren kunne gætte det udeladte i og med at referencerammen er den samme.

Hvordan kan man ifølge teksten ændre sit perspektiv:

For at forstå helheden af en kultur bliver man nødt til at ændre perspektiv, da det fremmer forståelsen af helheden. Man må altså hele tiden flytte sig og holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet.

Hanne Hede Jørgensen har lavet en kulturanalysemodel, der er inspireret af Edgar H. Schein og den ser således ud:

Analysemodellen kan bruges som et redskab til at trænge ned under overfladens kulturelle manifestationer.

Litteratur:

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, Systime A/S, 2004.

Pædagogisk undervisning

I undervisningen den 28/9 var vi inde omkring det special- og socialpædagogiske område, hvor vi havde om den historiske udvikling indenfor området.
Vi fik til slut en lille opgave, som går ud på at vi skal forklare et begreb fra dagens undervisning ganske kort. Jeg har valgt begrebet rummelighed. Det betyder, at det nu ikke lægere er individet, der skal tilpasse sig samfundet, men derimod samfuldet, der skal tilpasse sig individet, da der skal være "plads" til alle.

Beøg hos Elmelund's afdeling STU i skoven :-)

Idag har min bloggruppe og jeg været ude og besøge Elmelund's afdeling Thy STU, som holder til ude i skoven i nationalpark Thy.
Jeg skal da lige love for at de fysiske rammer er helt i top derude. De fik overdraget en gammel skovløber ejendom derude i sommeren 2011. Dengang var alt total tilgroet og de har derfor allesammen været med til at få stedet til at se ud, som det gør idag. De har som sagt huset derude og så har de et værksted ved siden af. De håber at kunne få lov til at udvide med endnu et værksted, således at de har mere plads til at arbejde inde når vejret er for dårligt.

 Stedet ligger utrolig idylisk og der er ingen uro derude, hvilket er med til, at der er ingen stress eller uro.
Man starter hver dag med en gåtur for dem, som har lyst og overskud, mens de andre begynder med arbejdet.
Der bliver lavet masser af ting derude. Det er lige fra at snitte i træ, fælde og kløve træer til egen produktion af honning.
Pædagogerne arbejder ud fra 3 vigtige elementer. Det er først og fremmeste utrolig vigtigt at det sociale samvær fungere. Det være sig både brugerne imellem, men forholdet mellem pædagogerne og brugerne. Dernæst kommer det faglige, og til sidst handler det om erhversafklaring, hvor der skal findes ud af om brugerne er klar til at komme videre ud i noget "rigtig" praktik på en almindelig arbejdsplads.
De arbejder ud fra, at har man det godt, så lærer man også mere.
Både i skoven, men også på Kvisten i Thisted, hvor de unge bor 10 sammen arbejder pædagogerne ud fra princippet "hjælp til selvhjælp". Det vil sige at pædagogerne ikke giver de unge svarene på deres spørgsmål, men derimod vejleder og hjælper dem til selv, at klare de ting og udfordringere, som hverdagen gir.
For at være pædagog hos Elmelund skal man være meget nede på jorden og tage tingene, som de kommer. Vi fik fortalt, at nogen dage blev der lavet meget og nogen dage blev der lavet ingenting. Og det var bare noget, man måtte acceptere som pædagog. Der er ikke to dage som er ens.
Man skal som pædagog heller ikke give de unge svarene, når de har nogle spørgsmål. Man skal istedet for hjælpe og vejlede den unge, således at de lærer at klare tingene selv.

Jeg må sige, at det var et utrolig spændende besøg for mit vedkommende. Jeg føler virkelig at jeg fik indblik i, hvordan det er at være sådan et sted som bruger, men helt sikkert også som pædagog.