Besøg fra Møllehuset

Besøg fra Møllehuset i Thisted.

Jeg har valgt at redegøre om hvilket børnesyn de arbejder med i Møllehuset.

Deres overordnede børnesyn er: at ALT LIV HAR VÆRDI.
Personale yder deres bedste for at børnene får et godt liv, men også et så normal liv som overhovedet muligt. Personalet arbejder utrolig hårdt på at omgivelserne og aktiviteterne i Møllehuset svare til, hvordan der er i en "normal" familie. Der bliver lavet mange aktiviteter for børnene og de tager ofte på udflugter således at det føles som en rigtig familie
De gør rigtig meget for at aktivere børnene gennem sanseindtryk.De arbejder rigtig meget med sanseindtryk og oplevelser for børnene
Hvert enkelt barn er unikt og har ret til et så liv som overhovedet muligt. De arbejder med barnet på det niveau som barnet er på således at de møder barnet ligeværdigt.
Der er faste rutiner og struktur på hverdagen da det giver mere ro for børnene, men også for de ansatte.
De ansatte mener selv at de har jordens dejligste børn og de nyder at få en ordentlig krammer.

Min konklusion på ovenstående er, at deres barnesyn lyder til at være rigtig godt og lige efter bogen. Og det lyder til at de ansatte virkelig gør deres bedste for at børnene har det godt og får et så godt og normalt liv som overhovedet muligt.

Maria Montessori

Maria Montessori.

Hun levede fra 1870-1952 og var den første kvindelige læge i Italien. Da hun havde taget sin lægeeksamen begyndte hun at arbejde indenfor psykiatrisk pleje og behandling, og specialiserede sig efterhånden i åndssvage børn og blev siden leder for den italienske stats åndssvageskole. Der lagde hun grunden til de pædagogiske ideer, hun er kendt for i dag. Børnene viste stor fremgang i intellektuelle evner, og flere af dem blev overført til normal skole. De klarede sig så overraskende godt, at hun begyndte at undre sig over, hvad der egentlig foregik i den normale skole. Hun opsøgte en del skoler, og fandt at børnene blev underkuet. Det eneste menneske der var aktiv, var den der underviste.

Barnesyn/menneskesyn: Hun var af den opfattelse at barnet helt fra fosterstadiet er et tænkende individ, der har mulighed for at udvikle egne kompetencer. Den ydre verden har kun til formål at forsyne dem med det, som kræves for at de kan nå deres naturlige mål. Hun var blandt de teoretikere der forestillede sig at al erkendelse opstår via sanseindtryk og derfor antager hun at sansetræning burde kunne føre til at øge kundskaber og bedre forstand hos børnene. Hun mener også at dårlige sociale forhold resulterer i understimulerede børn. Børnenes ydre og indre verden hænger sammen, og denne sammenhæng skal fremmes gennem arrangerede aktiviteter.

Grundlæggende værdier: Hun mener at barnet styrer selv sin udvikling, dels fordi det ligger i barnets natur, men også fordi at det pædagogiske miljø er tilrettelagt således, at det udfordrer til det. Al læring sker indenfor faste rammer, da fri leg ifølge Montessori kunne føre børnene ind i en skinverden. Hun knyttede den intellektuelle udvikling sammen med den sansemotoriske udvikling og mente derfor, at det var centralt at systematisere barnets træning af muskler og sanser.

Målet med opdragelsen/pædagogikken: Målet er at børnene så hurtigt som muligt bliver løst fra deres afhængighedsforhold til den voksne og derved gennemgår deres egen personlige udvikling i det tempo som passer dem. Barnets læringsproces lykkes bedst, hvis omgivelserne og materialernes størrelse passer til barnet.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger: Læreren har en meget diskret og vejledende rolle i forhold til barnet. Men skal sørge for at opgaver og materialer passer til barnets udviklingstrin. Der bliver ikke uddelt hverken ris eller ros. Og for mange afbrydelser resultere i manglende udvikling hos børnene.

Metode/midler til at opnå målet: Målet opnås gennem sanse- og motorisk træning, vejledning og undervisning.

Man kan lidt sammenligne Montessori’s teori med nutidens læreplaner, da hun kørte efter faste rammer og børnene skulle gribe chancen for læring når den var der ellers ville de falde udenfor. Det er det sammen nu til dags hvor man også falder udenfor normen hvis ikke man følger normalbegrebet.

Man kan også drage en hvis sammenligning til begrebet ”hjælp til selvhjælp” hvor vejledening er grundstenen, men børnene skal selv udføre opgaverne.

 

Kilder: Friskoler.dk og leksikon.org

Multi socialisering

Multisocialisering:

Multisocialisering betyder, at samtidig med kammeratskabsgruppens store indflydelse for især større børn og unge har også alle de nye sociale mediers store betydning for børn og unges identitetsdannelse og omgangsformer, nye kontaktflader osv. Samtidig er der kommet mange nye familieformer til, der også kan deltage I barnets og den unges liv, f.eks. fars nye kæreste, morfars nye kone, osv. 

Multisocialisering er en udvidelse af dobbeltsocialisering som betegner det forhold at barnet i det moderne samfund socialiseres både i familien og i børnehaven.

I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning.

I børnehaven lærer barnet socialt samspil med andre og lærer at ytre sig selvstændigt blandt jævnaldrende. Barnet lærer endvidere at kunne bevæge sig mellem flere systemer, hvor der hersker forskellige normer og roller.

 

 

 

 

 

Kildehenvisning: http://www.gsweb.dk/lis/Paedagogik/Microsoft%20PowerPoint%20-%20Socialisering.pdf